Vedligeholdelse og rengøring

For at opnå det optimale udbytte af din robotklipper er det vigtigt, at du jævnligt tilser maskinen og dens klippeområde.

 

Almindelig rengøring:

Du forlænger din robotklippers levetid, hvis du løbende holder den ren ved at fjerne blade, grene og snavs, som kan sætte sig på maskinen (især under det røde STOP håndtag), da der ellers er risiko for tilstopning af de indbyggede vandrender, hvilket kan medføre utilsigtet vandindtrængning i maskine og dermed forårsage skade på det elektriske system.

NB: Det er meget vigtigt KUN at anvende en børste eller tør klud til rengøring. Brug af vand kan ødelægge det elektriske system.

 

Topdæksel:

Åben topdækslet og rengør det for græs og skidt med en blød børste. Du kan evt. aftørre det med en våd klud (skyl IKKE med vand af hensyn til elektronikken).

 

Underside:

Rengør ligeledes undersiden med en blød børste. Det er især vigtigt at sikre sig, at knive, knivholder og forhjul kan rotere frit. NB: Husk at slukke for hovedafbryderen inden rengøring. Hvis robotklipperen ofte kører i fugtigt græs, vil der automatisk sætte sig mere græs i klippehuset. Det nedsætter klippeevnen væsentligt, og det er derfor vigtigt at fjerne græsset. Samtidig skal knivene renses jævnligt, så de kan rotere.

 

Ladestation:

Ladestatonen skal også rengøres ofte ved at fjerne jord og græs fra kørepladen for at undgå dårlig kontakt mellem ladestationens fangarme og robotten.

 

Ladestik:

Rengør kontaktflader på robotklipper og fangarme på ladestation med fint ståluld nogle gange i løbet af sæsonen.

Det er vigtigt at sikre sig, at alle bolte, skruer og møtrikker altid er spændt korrekt for at give robotten de bedste arbejdsbetingelser.

Udskiftning af reservedele:

 

Knive:

Knivene har to skarpslebne sider. Derfor kan de vendes, hvis de er blevet uskarpe på den ene side.

Hvis de er uskarpe på begge sider, kan de let udskiftes ved hjælp af en stjerneskruetrækker.

NB: Husk at slukke på hovedafbryderen, inden du går i gang.

Når du har fjernet skruen, er det vigtigt at fjerne græs og andet snavs fra knivholderen. Derefter kan du isætte den nye kniv. Skru knivskruen stramt til. Kontrollér, at knivene kan rotere.

NB: Det er vigtigt, at alle 3 knive vendes eller udskiftes på én gang.

 

Batteri:

Batteriet har normalt en levetid på 5 år, afhængig af arbejdsbelastning og robotklipperens vedligeholdelsesstand.

Du kan let udskifte batteriet ved at løsne de 4 skruer i låget til batterikammeret og erstatte det gamle batteri med det nye.

NB: Brug altid originale/autoriserede reservedele.