Tips til at lægge afgrænsningskablet
Skitse over arbejdsområdet:
For at robotten skal klippe inden for det område, som du ønsker – og kun dér – skal området markeres ved hjælp af et afgrænsningskabel.
Det er vigtigt, at du starter med at lave en skitse over robottens arbejdsområde og de ”forhindringer”, som robotten skal køre uden om, og som derfor også skal markeres af et afgrænsningskabel.
Afgrænsningskablet skal placeres således, at der aldrig er mere end max. 15 meter fra robotklipper til afgrænsningskabel.
Hvis din nabo har en robotklipper, er det vigtigt, at du placerer dit afgrænsningskabel og din ladestation minimum 2 meter fra din nabos afgræsningskabel. I tilfælde af at afstanden mellem dit og din nabos afgrænsningskabel er mindre end 2 meter, så kontakt dit Redback servicecenter for nærmere information.
For at undgå fremtidige problemer, er det vigtigt, at du følger din skitse nøje for at få lagt afgrænsningskablet helt korrekt.